|
Gode
råd ved problemer med tænder og tandkød.
Nedenstående
skal ses som en hjælp til at afhjælpe mindre problemer i tænder
og tandkød, eller i en kort periode f. eks. en weekend dæmpe nogle
symptomer, indtil din tandlæge åbner igen og da kan udføre den
korrekte behandling.
Ved
selvbehandling gælder en vigtig regel, at symptomerne skal bedres.
Hvis de er uændrede eller forværres, er det ikke den lidelse man
behandler, der er årsag til symptomerne. Søg da din tandlæge.
|
|
|
Se mere information om: |
|
|
|
|
|
|
| Det
gør ondt i mine tænder, hvis der kommer noget koldt på dem. |

|
Hvis
ømheden forsvinder lige efter den kolde påvirkning er væk,
skyldes problemet oftest følsomme tandhalse. Det vil sige, at man
har børstet sine tænder så ofte, så hårdt eller længe at det
yderste beskyttende lag er fjernet, og de små nervespidser i
tandbenet er blottede. Det kan være en enkelt eller mange tænder,
der er ramt.
Det
behandles ved, at man ændrer sine tandbørstevaner, så de bliver
mere skånsomme. Max. tandbørstning 2 eller 3 gange dagligt, brug
en blød tandbørste og en ikke slibende fluortandpasta.
Man
må ikke bruge store skurebevægelser langs tandkødet, men små
fine vibrationer 1 - 2 mm lange mens man trækker tandbørsten hen
over tandrækken.
Det
er stadig vigtigt, at området holdes helt rent, og man vil opdage,
at symptomerne svinder efter nogle dage. For at opnå en hurtigere
effekt kan man smøre lidt fluortandpasta på de ømme tænder, og
lade det sidde der en times tid. Gør det hver dag i en uge.
Colgate
laver et produkt, der virker godt på problemet. Det hedder Gel-kam
og fås på apoteket eller hos din tandlæge. Følg anvisningerne på
pakken.
Problemet
kan også skyldes en tand, der bliver ramt for hårdt eller skævt
under tygning. En let beslibning af tanden hos din tandlæge vil da
afhjælpe problemet.
Hvis
ømheden fortsætter i længere tid efter den kolde påvirkning,
eller tanden også er følsom for varme, kan det skyldes en
begyndende tandpine. Søg da din tandlæge.
| Mit
tandkød bløder. |

|
Problemet
skyldes tandkødsbetændelse. Børst området bedre, men som oftest
stammer blødningen fra området mellem tænderne. Her kan tandbørsten
ikke nå ind. Brug af tandstikker eller tandtråd vil da afhjælpe
problemet. Når man starter med tandstikker eller tandtråd vil det
den første uge fortsat bløde, hver gang man bruger disse hjælpemidler.
Dette er normalt, og det vil holde op i takt med at betændelsen
svinder.
Hvis
der også er smerter fra tandkødet søg da din tandlæge.
| Jeg
har et sår på mit tandkød. |

|
Såret
skyldes oftest, at tandbørsten har revet hul på tandkødet. Lad være
med at børste tænder i området et par dage, til det er helet op.
Man kan pensle området med 0,2 % Klorhexidin på en vatpind for at
holde rent. ( Fås på apoteket. )
| Jeg
har et sår på læberne eller i munden. |

|
Generelt
for alle sår på læberne eller i munden gælder, at de skal være
helet fuldstændigt i løbet af 14 dage. Hvis ikke søg da din tandlæge
eller læge. I ophelingsperioden kan man med fordel pensle såret
med en vatpind vædet med 0,2 % Klorhexidin et par gange om dagen.
Forkølelsessår
- kommer oftest på læberne og ses i gentagne angreb hver gang man
har været syg (derfor navnet), udsat for sollys eller stresset.
Man
kan standse angrebet, hvis man straks udbruddet starter, dupper med
absolut alkohol eller æter på en vatpind.
Zovircreme
er også virksomt mod angrebet. Start så snart udbruddet
konstateres og smør området 5 gange dagligt i 4 dage.
Forkølelsessår
er meget smitsomme - især lige når blærerne brister.
Hvidlige
sår længere inde i munden skyldes ofte aphter ( blegner ) De
kommer oftest i gentagne angreb, især når man har været stresset.
De er ikke smitsomme.
Man
kan forebygge angrebene ved at spise syrnede mælkeprodukter og
bruge Zendium tandpasta.
Longovital
vitamintabletter har vist sig at have en forebyggende effekt. Spis 6
- 8 stk. dagligt og der kan gå 4 - 6 uger før de virker.
Ved
udbrud af aphter pensl området med Klorhexidin 0,2 % 4 - 6 gange
dagligt. Midlet Andolex 0,15 % har effekt, hvis det pensles på 4 -
6 gange dagligt. Begge fås på apoteket, Andolex dog kun på
recept.
Ved
mere generende angreb få en recept på Kenalog salve, Smør det på
3 gange dagligt.
| Jeg
har tandpine. |

|
Søg
din tandlæge så hurtigt, det kan lade sig gøre. Lad tanden få så
meget ro som muligt, og undgå at provokere den med dét som starter
smerterne f. eks. koldt.
Brug
smertestillende tabletter. I håndkøb fås Kodimagnyl. tag 2
tabletter 3 gange dagligt og overskrid ikke denne dosis.
Paracetamol
som Panodil er svagere og ikke så velegnede, idet risikoen for at
tage for stor dosis er større. Hvis du ikke kan tåle Kodimagnyl,
er du nødsaget til at benyttet Paracetamol, men de fås da i en stærkere
udgave, hvor der er tilsat codein. Midlet hedder Fortamol eller
Codipar og kræver recept.
Kæbehulebetændelse
kan give tandpine bagtil i overkæben. Tegn herpå er: At man måske
lige har været forkølet, føler sig tilstoppet og at smerterne
forværres, når man bøjer hovedet forover.
Søg
da vagtlæge og få penicillin.
| Jeg
er ved at få en visdomstand, og det gør ondt. |

|
Et
tandfrembrud kan være fulgt af lidt ømhed i området.
Hvis
der samtidig er hævelse, smerter ved tygning, der ikke synes at være
nok plads til endnu en kindtand, eller tanden har ligget halvt
frembrudt længe, er det tegn på, at der er problemer.
Søg
din tandlæge hurtigst muligt, idet tanden nok skal fjernes.
I
mellemtiden kan du prøve at få penicillin hos vagtlægen. Selv om
penicillinen har effekt, bør tanden alligevel fjernes, idet
smerterne senere vil komme tilbage.
| Jeg
lider af dårlig ånde. |

|
Ved
problemer med dårlig ånde, sørg for at dine tænder er rene. Brug
tandstikkere eller tandtråd.
De
fleste bakterier i munden sidder på tungen, så det kan være en
fordel at børste den 1 - 2 gange om ugen med en blød børste.
Dårlig
ånde kan også stamme fra betændte mandler eller fra maven. Tal
med lægen om problemet.
| Jeg
er lige blevet opereret i munden, og det gør ondt, er hævet
eller det bløder. |

|
Generelt
efter en operation: Lad såret få så meget ro som muligt. Du skal
børste dine tænder normalt, men undgå at ramme såret. Det kan være
en fordel at skylle med saltvand (1 teskefuld salt i et glas
tempereret vand) eller 0,1 % Klorhexidin (fås på apoteket).
Spis
hvad der passer dig, men helst blød kost og undgå at tygge i den
opererede side.
Undgå
alkohol eller fysiske anstrengelser det første døgn.
Sov
med hovedet lidt højt, og undgå at pille eller suge i såret.
Smerter
: For at reducere eftersmerterne kan man med fordel anvende kolde
omslag, en ispose eller pose med frosne grøntsager lægges på
kinden ud for operationsområdet 15 minutter hver time.
Ved
behov tag smertestillende piller. Følg din tandlæges anvisninger.
Ibumetin
er meget effektivt. Tag 600 mg. 3 gange dagligt. I håndkøb fås
Ibumetin kun i 200 mg, tag da 3 stk. 3 gange dagligt.
Kodimagnyl
kan også benyttes, dog helst ikke de første 24 timer efter
operationen. Tag da 2 tabletter 3 gange dagligt.
Hvis
du ikke kan tåle Kodimagnyl, kan du heller ikke tåle Ibumetin. Da
kan du benytte Paracetamol.
2
tabletter a 500 mg. 3 gange dagligt. Disse fås også i en stærkere
udgave, hvor der er tilsat codein.
De
hedder da Fortamol eller Codipar og kræver recept.
Hvis
smerterne tidligere er ophørt, men nu er kommet igen 6 - 8 dage
efter operationen, og der samtidig er dårlig ånde eller smag, søg
da din tandlæge.
Blødning
: Det er normalt, at der siver lidt blod fra såret efter
operationen. Spyttet får det til at se værre ud. Hvis der er
vedvarende blødning, hold hovedet højt og undgå at skylle munden.
Hvis
det ikke standser, rul da et stykke vat eller køkkenrulle sammen og
dyp det i koldt vand. Anbring det over såret og tyg fast sammen om
det i 10 - 2 0 minutter.
Hævelse
: Det er normalt, at man er lidt hævet efter en operation. Man kan
have en blågul misfarvning i området.
Normalt
vil det foretage sig ret hurtigt. Hvis man vil have hævelsen til at
svinde hurtigst muligt, kan man benytte kolde omslag de første 24
timer. Derefter varme omslag. 15 minutter hver time.
Jeg er lige
blevet opereret i munden.
Trådene/stingene
fjernes hos din tandlæge. Du skal aftale tid til kontrol 7 til 10
dage efter operationen.
| Jeg
lider ofte af hovedpine. |

|
Hovedpine
kan skyldes at man presser eller skærer tænder. Så vil hovedpinen
oftest komme på det samme tidspunkt hver dag. F.eks. når man vågner
om morgenen. Det føles oftest som et murrende ubehag med spændinger
i nakke, tindinger eller kæber.
Tandårsaget
hovedpine vil aldrig komme i pludselige anfald, eller være fulgt af
kvalme, utilpashed med opkastninger eller overfølsomhed for lys
eller lyde.
Tandårsaget
hovedpine kan behandles af din tandlæge med en bideskinne -
eventuelt efterfulgt af en beslibning af dine tænder.
Spørg
din tandlæge. |